Skip to main content
Home
  • About ESMA
    • Governance Structure
      • Board of Supervisors
      • Management Board
      • Senior Management
      • Joint Committee
      • CCP Supervisory Committee
      • CCP Resolution Committee
      • Joint Monitoring Mechanism
      • Standing Committees
      • SMSG
      • Board of Appeal
      • Ethics and Conflicts of interest
    • Internal Organisation
      • Strategy and Work Programme
      • Working Methods
      • Diversity, Equity and Inclusion
    • International Cooperation
    • Legal Notice and Data Protection
    • Transparency and Access to Documents
    • Agenda
    • Careers
    • Procurement Opportunities
  • ESMA's Activities
    • Investors and Issuers
      • Benchmark Administrators
      • Credit Rating Agencies
      • External Reviewers of European Green Bonds
      • Fund Management
      • Issuer Disclosure
      • Investment Services and Crowdfunding
    • Markets and Infrastructure
      • Central Counterparties
      • Data Reporting Services Providers
      • Trading
      • Consolidated Tape Providers
      • Post-trading
      • Shortening the settlement cycle to T+1 in the EU
      • Market Integrity
      • Short Selling
      • Central Securities Depositories
      • Securitisation
      • Trade Repositories
    • Risk Analysis
      • Risk Monitoring
      • Topical Analysis
      • Interactive Dashboards
    • Sustainable Finance
      • Climate benchmarks and ESG disclosure
      • CRAs and Sustainability
      • Investment Services and Fund Management
      • Sustainability Reporting
    • Digital Finance and Innovation
      • Digital Operational Resilience Act (DORA)
      • DLT Pilot Regime
      • Markets in Crypto-Assets Regulation (MiCA)
    • Supervision and Convergence
      • Investigations and Inspections
      • Supervisory Convergence Tools
      • Sanctions and Enforcement
      • Enforcement Convergence Initiatives
      • Breach of Union Law
    • New supervisory and oversight mandates
    • Data
      • Data Reporting
      • Databases and Registers
      • Statistical Information
    • Listing Act
  • News & Publications
    • News
    • Documents
    • Speeches
    • Newsletter
    • Interactive Single Rulebook
    • Guidelines, Recommendations and Technical Standards
    • Peer Reviews
    • Risk Monitoring and Analysis
    • Questions and Answers
  • Investor Corner
    • Is the firm regulated?
    • Get ready to invest
    • Frauds and Scams related to ESMA Logo and ID
    • Publications for Investors
    • Product Intervention
    • Make a complaint
    • Cost of Investment Products
  • Interact With ESMA
    • Media Corner
    • Speaking Requests
    • Stakeholder Engagement
      • Stakeholder Relations
    • Consultations
    • Events
    • Whistleblowers
  • Contact & Help
    • Contact Information
    • FAQs
    • Glossary
DA
  • BG
  • CS
  • DE
  • EL
  • EN
  • ES
  • ET
  • FI
  • FR
  • HR
  • HU
  • IT
  • LT
  • LV
  • NL
  • PL
  • PT
  • RO
  • SK
  • SL
  • SV

Breadcrumb

  1. Home
  2. Juridisk Meddelelse Og Databeskyttelse

Juridisk meddelelse og databeskyttelse

Beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med ESMA's behandling af personoplysninger er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF som gennemført af ESMA i de gennemførelsesbestemmelser, som dens styrelsesudvalg har vedtaget.

Beskyttelse af personoplysninger

Du kan browse på det meste af ESMA's websted uden at give oplysninger om dig selv, men i nogle tilfælde skal du angive personlige oplysninger for at få adgang til de e-tjenester, du anmoder om. Sider, hvor der kræves sådanne oplysninger, behandler dem i overensstemmelse med den politik, der er beskrevet i ovennævnte forordning.

I den forbindelse gør følgende sig gældende:

  • For hver enkelt e-tjeneste afgør en dataansvarlig, til hvilket formål og med hvilke hjælpemidler der må foretages behandling af personoplysninger, og sikrer, at den specifikke e-tjeneste er i overensstemmelse med politikken for beskyttelse af privatlivets fred.
  • ESMA's databeskyttelsesrådgiver sikrer, at bestemmelserne i både forordningen og gennemførelsesbestemmelserne anvendes, og rådgiver dataansvarlige om, hvordan de opfylder deres forpligtelser (jf. navnlig kapitel IV, afdeling VI, i forordningen).
  • For alle EU-institutioner og -organer fungerer Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) som en uafhængig tilsynsmyndighed (se kapitel VI i forordningen).
  • ESMA fører optegnelser over behandlingsaktiviteter i overensstemmelse med artikel 31 i forordningen.
     
white_background
primary_grey_background

Register over behandlingsaktiviteter

ESMA er retligt forpligtet til at føre et centralt register over aktiviteter, der behandler personoplysninger (artikel 31 i forordning 2018/1725).

Registeret skal mindst indeholde følgende oplysninger:

  • navn og kontaktoplysninger på den dataansvarlige, den databeskyttelsesansvarlige og, hvor det er relevant, databehandleren og den fælles dataansvarlige
  • formålet med behandlingen
  • en beskrivelse af kategorierne af registrerede og kategorierne af personoplysninger
  • de kategorier af modtagere, som personoplysningerne er eller vil blive videregivet til
  • hvor det er relevant, videregivelse af personoplysninger til et tredjeland eller en international organisation og dokumentation for passende garantier
  • om muligt de forventede tidsfrister for sletning af de forskellige kategorier af oplysninger
  • hvis det er muligt, en generel beskrivelse af de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af disse personoplysninger
  • oplysninger om registreredes rettigheder og om, hvordan de kan udøve disse rettigheder

Listen over registre over ESMA's aktiviteter i forbindelse med behandling af personoplysninger med hyperlinks til det relevante register findes på den engelske udgave af denne webside.

white_background
primary_grey_background

Hvad er en e-tjeneste?

En e-tjeneste på dette websted er en tjeneste eller ressource, der stilles til rådighed på internettet for at forbedre kommunikationen mellem borgere og virksomheder på den ene side og ESMA på den anden side.

ESMA tilbyder eller kan tilbyde tre typer af e-tjenester:

  1. Informationstjenester, der giver brugerne let og effektiv adgang til information og dermed øger gennemsigtigheden og forståelsen af ESMA's aktiviteter.
  2. Interaktive kommunikationstjenester, der giver mulighed for bedre kontakt med ESMA's målgrupper og dermed letter høringer, og feedbackmekanismer, som bidrager til udformningen af ESMA's politikker, aktiviteter og tjenester.
  3. Transaktionstjenester, der giver adgang til alle grundlæggende former for transaktioner med ESMA, f.eks. indkøb, finansielle transaktioner, rekruttering, tilmelding til arrangementer osv.
white_background
primary_grey_background

Tredjepartswebsteder

På ESMA's websted vises der links til tredjepartswebsteder. Disse kontrolleres ikke af ESMA, og du bør derfor tjekke deres databeskyttelsespolitik.

white_background
primary_grey_background

Grundlæggende principper

Generelt behandler ESMA kun personoplysninger med henblik på udførelse af opgaver, der udføres i samfundets interesse på grundlag af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af den relevante lovgivning eller under udøvelse af offentlig myndighedsudøvelse, som ESMA eller en tredjepart, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.

Enhver behandling af personoplysninger anmeldes behørigt til ESMA's databeskyttelsesrådgiver og eventuelt til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

ESMA garanterer, at de indsamlede oplysninger kun behandles og/eller tilgås af de medarbejdere, der er ansvarlige for de pågældende behandlingsaktiviteter.

ESMA træffer ingen afgørelser udelukkende er baseret på automatisk behandling af oplysninger, herunder profilering, som har retsvirkninger for fysiske personer eller tilsvarende påvirker fysiske personer, uden at der har været et menneske involveret.

Medmindre andet er angivet i registret over behandlingsaktiviteter, anses alle fysiske personer, der afgiver personoplysninger til ESMA i papirform eller elektronisk form, for utvetydigt at have givet deres samtykke til den efterfølgende behandling i henhold til artikel 7 i forordningen. Fysiske personer kan til enhver tid trække deres samtykke tilbage. En sådan tilbagetrækning af samtykke har ingen betydning for lovligheden af en eventuel tidligere behandling.

Registrerede har ret til at modtage information om behandlingen af deres personoplysninger, til at få adgang til personoplysningerne og til at berigtige eventuelle unøjagtige eller ufuldstændige personoplysninger samt til at anmode om sletning, begrænsning af behandlingen eller til at gøre indsigelse mod behandlingen af deres personoplysninger efter skriftlig anmodning til den dataansvarlige (kontaktoplysninger findes i den relevante optegnelse i registret over behandlingsaktiviteter). Registrerede kan til enhver tid kontakte ESMA's databeskyttelsesrådgiver eller rette henvendelse til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

white_background
primary_grey_background

Hvordan behandles personoplysninger af ESMA?

Yderligere information om, hvordan dine oplysninger behandles af ESMA, hvilke rettigheder du har, og hvordan du kan udøve dem, findes i den relevante optegnelse i registret over behandlingsaktiviteter. Navnlig følgende vil være omhandlet:

  • Hvilke oplysninger der indsamles, og til hvilket formål. ESMA indsamler udelukkende personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde et bestemt formål. Oplysningerne vil ikke blive genanvendt til andre formål, der er uforenelige med dette.
  • Hvor længe dine oplysninger opbevares. ESMA opbevarer kun oplysningerne, så længe det er nødvendigt for at opfylde formålet med indsamlingen eller den videre behandling.
  • Hvem dine oplysninger videregives til. ESMA vil kun videregive oplysninger til tredjeparter, hvis dette er nødvendigt for at opfylde de(t) formål, der er anført ovenfor, og til de nævnte (kategorier af) modtagere. ESMA vil ikke videregive dine personoplysninger til direkte markedsføringsformål.
  • Information om internationale overførsler af personoplysninger, hvor det er relevant.
  • Information om, hvordan du kan udøve dine rettigheder, herunder om eventuelle gældende begrænsninger, som kan finde anvendelse, og et kontaktpunkt, hvis du har spørgsmål eller klager.
  • De sikkerhedsforanstaltninger, der træffes for at beskytte dine oplysninger mod eventuelt misbrug eller uautoriseret adgang.
white_background
primary_grey_background

Hvilke rettigheder har du, og hvordan kan du udøve dem?

Du har ret til at få adgang til information om dine personoplysninger, som ESMA behandler, til at kontrollere deres rigtighed og om nødvendigt berigtige dem, hvis oplysningerne er ukorrekte eller ufuldstændige. Hvis dine personoplysninger ikke længere er nødvendige for behandlingen, hvis du trækker dit samtykke tilbage, eller hvis behandlingen er ulovlig, har du ret til at anmode om sletning af dine personoplysninger.

Under visse omstændigheder, f.eks. hvis du anfægter rigtigheden af de behandlede personoplysninger, eller hvis du ikke er sikker på, at dine personoplysninger behandles lovligt, kan du bede den dataansvarlige om at begrænse behandlingen af personoplysninger. Du kan også af vægtige legitime grunde gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger.

Du har desuden ret til dataportabilitet, dvs. at anmode om at få de personoplysninger om dig, som den dataansvarlige er i besiddelse af, udleveret og overført fra én dataansvarlig til en anden, hvis det er teknisk muligt.

Du kan udøve dine rettigheder ved at kontakte den dataansvarlige (kontaktoplysningerne findes i den relevante optegnelse i registret over behandlingsaktiviteter). Undtagelser kan finde anvendelse i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1725.

I nogle tilfælde kan dine rettigheder være begrænset i henhold til artikel 25 i forordning (EU) 2018/1725, ESMA's interne regler og andre relevante retlige bestemmelser, f.eks. ESMA's forpligtelse til ikke at videregive fortrolig information, som er omfattet af tavshedspligt, eller forpligtelse til at forhindre, at tilsyns- eller håndhævelsesfunktioner hos en tredjelandsmyndighed, der handler under udøvelse af den offentlige myndighed, som den har fået pålagt, påvirkes negativt. Dette kan omfatte funktioner vedrørende overvågning eller vurdering af overholdelsen af gældende lovgivning, forebyggelse eller efterforskning af formodede overtrædelser, vigtige formål af almen interesse eller tilsyn med regulerede personer og enheder.

ESMA vil i hvert enkelt tilfælde vurdere, om begrænsningen er hensigtsmæssig, inden den anvender en begrænsning. Begrænsningen bør være nødvendig og fastsat ved lov og vil kun gælde, så længe årsagen til begrænsningen fortsat er til stede.

white_background
primary_grey_background

Afgørelse om interne regler vedrørende begrænsninger af visse af de registreredes rettigheder

Afgørelse om interne regler vedrørende begrænsninger af visse af de registreredes rettigheder

  • I overensstemmelse med kravene i artikel 25 i forordning (EU) 2018/1725 har ESMA vedtaget en afgørelse om interne regler vedrørende begrænsninger af visse af de registreredes rettigheder i forbindelse med behandling af personoplysninger som led i driften af ESMA (EUT L 303 af 25.11.2019, s. 31-36, "afgørelsen"). I henhold til denne afgørelse kan ESMA anvende begrænsninger vedrørende visse af de registreredes rettigheder (f.eks. retten til information, retten til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning af behandling osv.).
  • ESMA vil i hvert enkelt tilfælde vurdere, om begrænsningen er hensigtsmæssig. Begrænsningen bør være nødvendig og fastsat ved lov og vil kun gælde, så længe årsagen til begrænsningen fortsat er til stede.

▸ Afgørelse om interne regler vedrørende begrænsninger af visse registreredes rettigheder

white_background
primary_grey_background

Videregiver esma dine personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer (uden for EU/EØS)?

ESMA vil kun videregive personoplysninger uden for EU/EØS, hvis det er nødvendigt og hensigtsmæssigt for at opfylde sine forpligtelser i forbindelse med internationalt samarbejde i overensstemmelse med artikel 33 i ESMA-forordningen, som kan ændres, ophæves eller erstattes.

Videregivelsen vil ske i overensstemmelse med kapitel V i forordning (EU) 2018/1725, dvs. når Kommissionen har truffet afgørelse om, at et tredjeland sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for personoplysninger, eller af hensyn til vigtige samfundsinteresser som anerkendt i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret.

Hvis Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet, kan dine personoplysninger kun videregives til myndigheder i tredjelande, der har undertegnet den administrative ordning mellem IOSCO og ESMA om overførsel af personoplysninger mellem værdipapirtilsynsmyndigheder i EØS og lande uden for EØS, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 48, stk. 3, i forordningen. Dette gælder under forudsætning af, at disse overførsler foretages som led i den sædvanlige forretningsgang eller praksis.

Der gives navnlig følgende garantier for personoplysninger, der udveksles i henhold til den administrative ordning:

  • ESMA vil kun videregive personoplysninger, der er relevante, tilstrækkelige og begrænset til, hvad der er nødvendigt for at opfylde de formål, hvortil en tredjelandsmyndighed anmoder om dem.
  • Den tredjelandsmyndighed, der modtager personoplysninger fra ESMA, vil have indført hensigtsmæssige tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som beskytter personoplysninger, der overføres til den, mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, ændring eller uautoriseret videregivelse eller adgang.
  • Tredjelandsmyndigheden vil kun opbevare personoplysninger så længe, det er nødvendigt og passende for de formål, hvortil oplysningerne behandles.
  • Tredjelandsmyndigheden vil ikke træffe afgørelser vedrørende en fysisk person udelukkende på grundlag af automatisk behandling af personoplysninger, herunder profilering, uden at der har været et menneske involveret.

Tredjelandsmyndigheden vil ikke videregive dine personoplysninger til andre formål, f.eks. til markedsføring eller kommercielle formål.

I forbindelse med internationale overførsler kan dine rettigheder være undtaget eller begrænset for at forhindre, at tilsyns- eller håndhævelsesfunktioner hos en tredjelandsmyndighed, der er omfattet af den administrative ordning, og som handler under udøvelse af den offentlige myndighed, som den har fået pålagt, jf. det foregående afsnit ("Hvilke rettigheder har du, og hvordan kan du udøve dem?"), påvirkes negativt.

Hvis du mener, at dine personoplysninger ikke er blevet behandlet i overensstemmelse med de garantier, der er fastsat i den administrative ordning, kan du indgive en klage eller et krav til ESMA, tredjelandsmyndigheden eller begge myndigheder. Du kan i så fald kontakte den dataansvarlige (kontaktoplysninger findes i den relevante optegnelse i registret over behandlingsaktiviteter). I sådanne tilfælde vil ESMA og tredjelandsmyndigheden gøre deres bedste for at bilægge tvisten eller kravet i mindelighed inden for en rimelig tid.

Hvis sagen ikke løses, kan der anvendes andre metoder til at afgøre tvisten, medmindre anmodningen er åbenbart grundløs eller uforholdsmæssig. Dette kan omfatte deltagelse i ikkebindende mægling eller en anden ikkebindende tvistbilæggelsesprocedure, som iværksættes af den fysiske person eller af ESMA eller den berørte tredjelandsmyndighed.

Hvis sagen ikke løses af myndighederne gennem samarbejde, ikkebindende mægling eller andre ikkebindende tvistbilæggelsesprocedurer, gælder følgende: Hvis du har indgivet en klage, og ESMA vurderer, at tredjelandsmyndigheden ikke har handlet i overensstemmelse med de garantier, der er fastsat i den administrative ordning, vil ESMA suspendere videregivelsen af personoplysninger til den pågældende tredjelandsmyndighed, indtil ESMA vurderer, at tredjelandsmyndigheden har løst problemet på en tilfredsstillende måde. ESMA vil informere dig om dette.

white_background
Administrativ ordning for overførsel af personoplysninger mellem myndigheder i og uden for EØS
  • Hvis Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet, vil ESMA kun videregive personoplysninger til myndigheder i tredjelande, der har undertegnet den administrative ordning mellem IOSCO og ESMA om overførsel af personoplysninger mellem værdipapirtilsynsmyndigheder i EØS og lande uden for EØS, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 48, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1725. Dette gælder under forudsætning af, at disse overførsler foretages som led i den sædvanlige forretningsgang eller praksis.
  • På grundlag af en positiv udtalelse fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd (Databeskyttelsesrådet) (udtalelse nr. 4/2019) har Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) bemyndiget ESMA til at anvende den administrative ordning, da den anses for at indføre passende garantier for videregivelsen af personoplysninger til tredjelande, der ikke er omfattet af Kommissionens afgørelse om tilstrækkelighed.

Liste over IOSCO-medlemmer, der har underskrevet den administrative ordning | Databeskyttelsesrådets udtalelse | EDPS' afgørelse om godkendelse | Administrativ ordning

primary_grey_background
primary_grey_background

Hvordan behandler esma de e-mails, du sender os?

Nogle sider på ESMA's websteder indeholder et link til vores kontaktmailbokse, som aktiverer din e-mailsoftware og opfordrer dig til at sende dine kommentarer. Når du sender en sådan e-mail, indsamles kun de personoplysninger, der er nødvendige for at kunne svare. Hvis de ansvarlige for mailboksen ikke kan besvare dit spørgsmål, videresendes det til en anden tjeneste. Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af din e-mail og tilknyttede personoplysninger, kan du anføre dem i din meddelelse.

white_background
primary_grey_background

Juridisk meddelelse

Meddelelse om ophavsret

ESMA er indehaver af ophavsretten til alt materiale på dette websted. Denne ophavsret omfatter ikke nogen lovgivningstekst, der er offentligt tilgængelig, eller andres materiale.

ESMA's navn, forkortelse og logo ejes udelukkende af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og er beskyttet i henhold til Pariserkonventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret af 20. marts 1883 og nationale love til gennemførelse af konventionen.

ESMA's logo og andre billeder må ikke anvendes uden forudgående tilladelse, medmindre det gengiver ESMA-materiale, der indeholder logoet eller andre billeder.
Hvis ophavsretten overdrages til tredjemand, skal der indhentes tilladelse til reproduktion fra denne indehaver af ophavsretten.

Gengivelse af alle oplysninger på dette websted (ESMA-biblioteket) er tilladt, medmindre andet er angivet, med kildeangivelse og:

  1. hvis det originale materiale indgår i dokumenter, der sælges (uanset mediet), skal udgiveren oplyse køberne om, at det kan fås gratis via ESMA's websted.
  2. hvis det originale materiale omdannes af brugeren (f.eks. ved at lave et resumé af det eller ved at oversætte det) og genudgives, skal dette udtrykkeligt angives ved hjælp af følgende ansvarsfraskrivelse:
  • "Dette dokument er udarbejdet ved hjælp af materiale, der er downloadet fra ESMA's websted" (eller alternativt "Dette dokument udgør en oversættelse af et dokument, der er downloadet fra ESMA's websted")
  • ESMA godkender ikke denne publikation og er på ingen måde ansvarlig for krænkelser af ophavsret eller andre intellektuelle ejendomsrettigheder eller for skader forvoldt tredjeparter gennem denne publikation."

3. når der linkes til ESMA's websted fra forretningssteder eller til salgsfremmende formål, skal ESMA's webstedsindhold og dets kilde klart kunne identificeres adskilt fra ethvert andet indhold

4. ethvert dokument, hvori dette materiale vises, må ikke:

  • på en hvilken som helst måde indebærer, at ESMA godkender et firma, en tidsskrift eller en publikation eller en bestemt vare, tjenesteydelse eller kommunikation
  • fremlægger urigtige eller vildledende oplysninger om ESMA
  • indeholde indhold, der kan opfattes som ubehageligt, offensivt eller kontroversielt
  • krænke intellektuel ejendomsret eller andre rettigheder tilhørende en person eller på anden måde undlade at overholde relevante love eller forskrifter.
white_background

Ansvarsfraskrivelse

  1. ESMA forsøger at sikre, at oplysningerne på dette websted er rettidige og nøjagtige.
  2. Oplysningerne på dette websted er udelukkende af generel karakter og har ikke til formål at tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for en bestemt person eller enhed.
  3. Oplysningerne på dette websted kan under ingen omstændigheder betragtes som professionel eller juridisk rådgivning. Hvis du har brug for specifik rådgivning, bør du henvende dig til en kvalificeret fagperson.
  4. ESMA påtager sig intet ansvar for oplysningerne på dette websted. ESMA er ikke ansvarlig for skade, der skyldes brug eller manglende mulighed for at anvende dette websted, for materiale, der er indeholdt deri, eller som følge af foranstaltninger eller afgørelser, der er truffet som følge af brugen af dette websted eller sådant materiale.
  5. Formålet med denne ansvarsfraskrivelse er hverken at begrænse ESMA's ansvar i strid med eventuelle krav i gældende ret eller at udelukke ESMA's ansvar for spørgsmål, som ikke kan udelukkes i henhold til denne lovgivning.
  6. Dette websted indeholder links til andre websteder. ESMA har ingen kontrol over de linkede websteder og er ikke ansvarlig for indholdet af et tilknyttet websted eller for eventuelle problemer, der opstår som følge af brugen af et tilknyttet websted. Tilbud om links til andre websteder bør ikke betragtes som en godkendelse af nogen art fra ESMA.
  7. Ved at få adgang til en hvilken som helst del af dette websted anses du for at have accepteret betingelserne i denne juridiske meddelelse.
primary_grey_background
primary_grey_background
primary_grey_background
Kontakt

Hvis du har spørgsmål om juridisk meddelelse, kan du kontakte info@esma.europa.eu.

Kontakt databeskyttelsesrådgiveren

Hvis du har spørgsmål eller betænkeligheder, kan du kontakte: DPO@esma.europa.eu

Ret til klage

Du kan indgive en klage til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (edps@edps.europa.eu), hvis du mener, at dine rettigheder i henhold til forordning (EU) 2018/1725 er blevet krænket som følge af ESMA's behandling af dine personoplysninger.

main_blue_background
Home
ESMA is an authority of the European Union Home
  • Careers
  • ESMA Documents
  • Contact & Help
  • Media Corner
  • Cookie Policy
  • Data Protection
Social Media